En tur på d’Angleterre

hotel d'angleterre
14 aug
2017

Hvis du vil forkæle dig selv eller en, som du holder af, kan det være en god ide at tage en tur på d’Angleterre i hjertet af København. Det er lige meget, om du bor i byen, eller du kommer langvejs fra. Det vil være en kæmpe oplevelse uanset hvad. De fleste københavnere kender nemlig alligevel kun d’Angleterre af udseende. Det er de færreste, der rent faktisk har været derinde.

Der er mange forskellige måder at forkæle dig selv på d’Angleterre. Det kommer helt an på, hvad du har lyst til, og hvad din pengepung giver dig mulighed for. Hvis det skal være noget mere stille og roligt, hvor du stadig får en stor oplevelse, men hvor du ikke brænder hele din opsparing af, kan det være en ide, at du tager til afternoon tea med nogle venner eller veninder. Konceptet er kendt fra England, hvor du får masser af te og små kager og scones til. Det giver et par hyggelige timer i flotte omgivelser.

Du kan også tage ud at spise i restauranten på d’Angleterre. Det er også en stor oplevelse, hvor der virkelig er kælet for detaljerne, både i forhold til maden og i forhold til hele indretningen i rummet. Restauranten på d’Angleterre har en Michelinstjerne, så du kan godt begynde at forberede dine smagsløg på lidt af en gastronomisk oplevelse.

hotel d'angleterre

Spa og luksus

Hvis du har mulighed for det, kan det være en god oplevelse, at du tager i spa på d’Angleterre. De har et kæmpe spaområde, der er gratis for hotellets gæster. Der kan du få alle de forskellige former for behandlinger, som du kunne drømme om. Alle behandlingerne bliver udført af professionelle kosmetologer, hvilket er en god mulighed for dig for at gøre noget godt for din hud og dit overordnede velbefindende.

Det er en sand luksus at leje et værelse på d’Angleterre. Det er derfor en god mulighed for dig for at forkæle dig selv og få en god oplevelse i flotte rammer. Du kan selvfølgelig bruge hotellet som et hotel, hvorfra du udforsker København, men der er også mange, der tager på hotellet kun for at forkæle sig selv og muligvis deres udkårne også. De bruger derfor al deres tid på hotellet og på de mange tilbud, der er for hotellets gæster. Du kan vælge mellem en lang række forskellige suiter og værelser. Der er nogle i alle størrelser og derfor helt sikkert en, der passer til dig.